FAQ
Jeg kan mange ting, og derfor tilbyder jeg også forskellige slags fotograferinger.
Er der tvivl om hvad i ønsker, så kontakt mig endelig og få en snak omkring det.
Jeg har god erfaring i at skabe smukke familieportrætter, og husk – at der altid er plads til et knus og leg og dette fotograferer jeg også.
Jeg fotograferer på en udvalgt lokation som f.eks. skoven, stranden eller en park. Jeg kommer også gerne hjem til jer.
Der opkræves 3,- pr. km. tur/retur fra min adresse i 8723 Løsning.
Under en fotografering er der mange forskellige muligheder for opstillinger og stemninger.
Det er også en god ide at tænke ind hvilke slags farver man godt kan lide.
Hvis man ønsker lyse billeder, er det ikke i skoven man skal tage til og modsat ønsker man farver eller mørke toner i sine billeder, så er skoven netop det sted man kan tage hen.
En fotografering varer typisk 30 minutter til 1 time.
Når i møder op til fotografering vil jeg starte en samtale for at lære jer at kende og vi tager en snak om jeres forventninger og ønsker til fotograferingen.
I starten af selve fotograferingen er det almindeligt at det føles lidt opstillet, men som vi kommer mere og mere i gang så vil i slappe af og synes det er sjovt.
Der laves forskellige opstillinger og jeg flytter på jer hvis det ikke fungerer – ingen mennesker er ens og derfor er det også forskelligt hvilke opstillinger der fungerer bedst i et billede.
Fotograferingen foregår på en udvalgt lokation ude i naturen eller i byen eller hjemme hos jer.
Efter fotograferingen går jeg i gang med at redigere jeres billeder, og når jeg er færdig opretter jeg et online galleri som fungerer som en webshop.
Galleriet er klar senest 14 dage efter fotograferingen.
Galleriet sendes til jeres mail, så i kan sidde derhjemme og vælge de billeder i ønsker at købe.
Galleriet er åbent i 7 dage med mulighed for forlængelse.
Hvis galleriet lukkes uden at i har ønsket forlængelse eller uden at der bliver lagt en bestilling, bliver galleriet slettet fra online galleriet. (dermed også eventuelle favoritter man har lavet)
Det er ikke jeres billeder der slettes, kun galleri fremvisningen.
Det er muligt at vende tilbage indenfor 2 år og få genåbnet sit galleri.
Jeg tilbyder også, at vi kan mødes, og så kan vi sammen finde frem til de produkter i ønsker, og i kan se og mærke produkterne inden køb, da jeg har vareprøver hjemme.
I er naturligvis, altid velkomne til, at tage fat i mig, hvis i ønsker vejledning.
Fotografering betales for sig selv.
Billeder købes efterfølgende i et online galleri, som fungerer som en webshop – Alle priser i online galleriet er inkl. moms og er anført i danske kroner.
Når i har sendt jeres bestilling, sættes ordren i gang med det samme og en faktura bliver sendt til jeres mail på jeres billedkøb.
Overholdes betalingsdatoen ikke, faktureres et rykkergebyr ved forfalden betaling.
Der sendes 3 rykkere á 100 kr., dernæst overgår sagen til inkasso.
Jeg bestræber mig på, at få behandlet din bestilling hurtigst muligt, således at du også modtager dine billeder så hurtigt som muligt.
Hvis du skal bruge din bestilling indenfor en bestemt dato, er det vigtigt at du oplyser om dette.
Du kan vælge at hente dine billeder på et aftalt tidspunkt i 8723 Løsning, eller du kan vælge at få dem tilsendt. Fragt omkostninger er 75,-
Din print bestilling sættes i gang, så snart bestilling er modtaget.
Digitale billedfiler sendes først når betaling er registreret.
Jeg bliver ofte spurgt om hvad for noget tøj man skal have på til fotografering.
Jeg vælger derfor, at samle mine bedste tips lige her.
Det er selvfølgelig op til jer – hvad i gerne vil have på.
Jeg anbefaler tøj der er afdæmpet i farverne – der må gerne have tekstur i stoffet og strik er altid lækkert på billeder.
Undgå tøj med print og logoer da det kan virke distraherende og tage fokus. Så selvom barnet er fan af Paw Patrol, så er det ikke altid en rød trøje med et stort print på, der fungerer bedst i billedet.
Billederne bliver også mere tidsløse.
Mønstret tøj kan godt fungere f.eks. en mønstret strikbluse, men det skal stadig holdes simpelt på den både, at hvis 4 personer har hver sin mønstrede strikbluse på, så bliver det for rodet at se på.
Hvad skal vi have på til familie fotografering?
Alle har hver deres smag og stil i tøj, og det er derfor meget individuelt hvad man vælger at have på, og jeg kan derfor kun komme med gode råd til hvad i kan have med i overvejelserne når i skal vælge det tøj i skal have på.
Det er en god ide at kigge på vejrudsigten samt de omgivelser man skal fotograferes i og tage udgangspunkt i det.
I forhold til farver, så er stærke røde farver ikke det bedste hvis i får taget billeder ved stranden eller i skoven. Jordfarver er rigtig gode og ved stranden er lyse toner gode.
Jeres tøj må meget gerne være i de samme farvetoner – det fungerer ikke godt hvis en er gul og en anden rød.
Jeg anbefaler generelt, at man skal undgå sort da det er meget kontrastfyldt i et billede.
Derudover er det en god ide at undgå store print, logoer, mønstre, prikker og striber på jeres tøj.
Medbring altid gerne skiftetøj som vi sammensætter på dagen hvis i er i tvivl.
I er naturligvis, altid velkomne til, at tage fat i mig, hvis i ønsker vejledning.
Jeg vil meget gerne vise billeder frem på mine sociale medier eller på min hjemmeside, da det giver inspiration til andre kunder.
Derudover synes jeg det er fantastisk at få lov at vise mit arbejde frem, da jeg er stolt af det jeg laver.
Men jeg viser ikke billeder frem uden samtykke fra jer.
Jeg spørger altid i forbindelse med udlevering af jeres billeder og jeg håber, at i vil tage jer tid til at tage stilling til spørgsmålet.
Hvis du eller dit barn har særlige behov, så må i meget gerne fortælle mig om det inden fotograferingen.
Jeg har en særlig stor forståelse indenfor autisme samt ADHD området og derfor er det et godt udgangspunkt for hele fotograferingen at alle er forberedte.
Når man køber billeder er det en god ide, at være opmærksom på beskæringen af billedet.
Nedenfor kan du se hvordan en beskæring kan påvirke et billede.
Hvis jeg kan se, at det format man vælger ikke vil fungere optimalt på det valgte billede, vil jeg tage kontakt til jer.
Det er muligt at købe billederne som digitale billedfiler så man selv kan printe dem.
Når man selv printer dem, så kan jeg ikke garantere hvordan printet fremstår hos de forskellige printsteder.
Webfiler:
Når man køber et billede så medfølger en webfil på det billede.
Webfiler er i lav opløsning og med logo på og er ikke beregnet til print.
Uanset om det er billedfiler som man selv kan printe eller om det er webfiler, så gælder det, at man får både farve versionen og sort/hvid versionen tilsendt på det købte billede.
Ved køb for over 3000,- får man hele galleriet som webfiler tilsendt.
Ved køb for over 10.000,- får man hele galleriet tilsendt som både printfiler og webfiler.
Levering af billedfiler:
Digitale billedfiler sendes via en hjemmeside som hedder wetransfer.
De sendes til din mail og skal hentes ned inden 7 dage.
Jeg anbefaler, at de hentes ned på en computer, da de er komprimeret til en .zip fil som skal åbnes op for at få adgang til billedfilerne.
Billedfiler kan også leveres på USB, som er et ekstra tilkøb på 200,-
Ønsker du, at købe et gavekort, er dette også muligt.
Gældende for alle gavekort:
- Du modtager faktura på din mail, hvor du kan betale med kortbetaling eller bankoverførsel.
- Gavekortet kan hentes i 8723 Løsning
- Skal gavekortet sendes opkræves 45,- i fragtomkostninger udover gavekortets pris.
- Gavekortet sendes først når betaling er modtaget og indenfor 1-2 førstkommende arbejdsdage.
- Det kan ikke omveksles til kontanter
- Restbeløb udbetales ikke
- Gavekort gælder i 1 år fra udstedelsesdato
Jeg tilbyder, at man kan betale sit køb af billeder i rater.
Ratebetaling tilbydes ved køb over 2500,- og ved bestilling skal der betales 20% af det samlede beløb, og derefter bliver restbeløbet opdelt i ratebetalinger i max. 12 måneder.
Du laver den bestilling du ønsker, og ved afgivelse af bestilling kontakter du mig, så vi kan lave en aftale om ratebetaling.
Der bliver lavet en skriftlig aftale på dette, og hvis aftalen ikke overholdes, opkræves det resterende fulde beløb.
Det kommer praktisk til at foregå sådan, at du modtager en faktura hver måned, med det beløb du skal betale.
Copyright/ophavsret betyder at de billeder jeg skaber har jeg 100% rettigheder til og andre må ikke bruge mine billeder uden tilladelse.
Bruges mine billeder på nogen måde kommercielt uden forudgående skriftlig aftale og kreditering, vil man blive pålagt krav om kompensation og erstatning jf. lovgivningen.
Fjernes mit logo/vandmærke fra billederne gælder det samme om at blive pålagt krav om kompensation og erstatning.
Billeder må heller ikke redigeres af andre eller ved fx brug af filter på f.eks. Instagram.
Lovgivning om ophavsret: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/202